fredag den 19. august 2016

Koldt på toppen


Vejret havde været skønt i Slovenien, og det var lidt ærgerligt at skulle køre til Salzburg, for vejrudsigten var mildt sagt ikke særlig god.

Men booket var booket, så vi pakkede vores habengut og drog afsted.

Vi var dårligt nået ind i Østrig, før skyerne begyndte at tårne sig op, og i løbet af en halv time gav det vand. Meget vand!

Det stilnede dog hurtigt af igen, men vejret var så afgjort slået om, med lavere temperaturer og drivende skyer, der så ud til at kunne finde på lidt af hvert. Og Fruen, der havde tænkt sig, at vi skulle køre ad Grossglockner Hochalpenstrasse, begyndte at spekulere på, om hun kunne fremtrylle en Plan B, så det ikke gjorde så meget, hvis bjergene var indhyllet i skyer.

Det var nu ikke helt nemt, for vi var så langt, at det var lidt fjollet at køre tilbage for at finde den ordinære motorvej, og de alternative ruter ville blive til temmeligt store omveje. Gemalen, der havde ja-hatten på, mente, at vi med lidt held ville kunne køre op over skyerne, så vi fortsatte.

Og diskuterede lidt undervejs, om vi nu overhovedet var på rette vej. Det mente jeg bestemt, og da vi, efter nogen kørsel længere og længere væk fra de gængse hovedfærdselsårer, nåede billetlugen og måtte lægge en anseelig stak euro før den videre færd, var selv Gemalen overbevist.

Herefter begyndte det hurtigt at gå opad, og de berømte sving begyndte. Der gik lidt tid, før vi lagde mærke til, at de var nummererede, fra den modsatte ende af vejen, så vi talte ned og ikke op.

Skyerne kom og gik, og vi havde de flotteste kig ud over alpelandskabet. Her var virkelig smukt. På den barske måde. Med græsklædte eller helt nøgne bjerge. Og toppe med sne på. Grossglockner så vi dog aldrig. Lige præcis majestæten selv gemte sig stædigt i skyerne. Lidt ærgerligt, men pyt, der var så meget andet at kigge på, og hvis der havde været en lydoptagelse fra bilen, ville den mestendels være fyldt med Ih! og Nøj! og Wauw, se lige!

Højere og højere kom vi op. Passerede 2000 metersmærket og gjorde holdt ved Hochtor, der ligger i 2504 meters højde. Her var kiosk, toiletter og parkeringspladser, hvor man kunne stå og fortabe sig i storslåede kig ud over landskabet.

Donnaen behøvede ikke at kigge. Hun nøjedes med en tur på toilettet, og så spurtede hun tilbage til bilen. Hun havde om morgenen ikke rigtigt bidt mærke i forældrenes valg af tøj og var derfor klædt til slovensk sommer. Ved Hochtor var der 9 grader, og det var småblæsende ...

Kort tid, nogle få sving og et par tunneller senere nåede vi frem til en restaurant, hvor vi meget passende kunne få frokost. Et hyggeligt sted, fyldt med alskens skrammel, lige fra en gammel kane med dukker klædt i tyrolertøj til udstoppede murmeldyr. Kalenderen sagde højsommer, men temperaturen sagde gullaschsuppe, så det fik vi.

Herfra gik det ned igen. Restauranten lå ved toppen af en hel række klassiske hårnålesving, hvor man flere steder kan se vejen svinge frem og tilbage i mange etager ned ad bjergsiden. Det blev den flotteste tur. Og denne gang så vi bjerge, der ikke var dækket af sne, men af is. Små gletsjer-tunger strakte sig ned af bjergsiderne, og Fruen, der aldrig havde oplevet det fænomen, sørgede for, at lydsporet igen blev fyldt med Ih! og Nøj! og Wauw!

Svingnumrene blev mindre og mindre, og til sidst havde vi kørt alle 48 km med alle 36 sving.

Turen var alle pengene værd og mindst lige så flot som forventet, og det lidt barske vejr gjorde ikke oplevelsen ringere.

Nu var det bare om at finde ind til Salzburg.

Udsigt fra Hochtor
(tror jeg nok).

12 kommentarer:

@ sagde ...

Wow! Tak for turen ☀️ Ihhh og nøøøjjj, siger jeg bare.

Fruen i Midten sagde ...

Liv: Selv tak. Meget rammende sagt :-)

Lene sagde ...

Smuk tur, vi har kørt den på motorcykel, blot fra nord til syd :-) Og da jeg var barn, var min mor på tyskkursus i Mayrhofen, mens min far passede deres to små piger. Dengang fik vi ikke set toppen, for der var så tåget, at min far opgav turen op. Vi frøs også med anstand kan jeg se på billederne derfra, små piger i kjoler og ankelsokker :-)

Ellen sagde ...

Østrig er bare SÅ smukt! Vi har nu gennem et stykke tid talt om at køre en tur derned næste år, inden skoleferien begynder. Vi regnede ud, at det så vil blive 23 år siden vi sidst har været der, så det må afgjort være på tide at se det smukke land igen. Og køre den tur, I har kørt, for den lyder aldeles vidunderlig :-)

Mette sagde ...

Wow det lyder smukt men også skræmmende:o)

Fruen i Midten sagde ...

Stegemuller: Ja, det må være et fantastisk landskab at vandre i :-) Hvis det er det, man er til. Det er vi så desværre ikke, da vi alle har skavanker, der gør os uegnede til at gå langt.

Lene: Det må have været sjovt! Jeg havde forventet at se mange på motorcykel, men det gjorde vi ikke. Måske pga vejret? Uha, det har været en kold fornøjelse. Som Donnaens shorts og t-shirt. Godt, din far opgav, inden I blev helt blåfrosne :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Det er Østrig nemlig bare. Afsted med jer, og John er jo en glad og erfaren bilist, så han vil som Gemalen nyde at køre turen :-)

Mette: Meget smukt :-) Og kun skræmmende, hvis man er en dårlig bilist eller har tendens til køresyge.

Birgitte B sagde ...

Åh jeg længes helt tilbage til Østrig og barndom- ferien. Kh. Birgitte

Pia sagde ...

Grossglockner er en fantastisk oplevelse. Vi var der for 8 år siden, hvor vi tog den samme tur frem og tilbage og var ude og nyde udsigten flere steder. Selvom det var sommer, var det også koldt på toppen dengang. Korte ærmer, shorts og en tur i sneen i tåsandaler. Det måtte jeg da prøve ;-)

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Ih, bardomsferieminder fra Østrig lyder dejligt :-)

Pia: Ja, der er bare fantastisk. Hehe, nu er du vist ikke så kuldskær som Donnaen, men alligevel. Sne og tåsandaler er altså en dårlig kombination ;-)

Anonym sagde ...

gad godt tage med jer på ferie!
lyder så skønt! og oplevelsesrigt!

Fruen i Midten sagde ...

Monica: Det er skønt. Og næsten altid oplevelsesrigt. Og ind i mellem skændes vi og brokker os og keder os, men det er der jo ingen grund til at skrive om ;-)