onsdag den 8. februar 2017

Fod på det?


Går det ikke lige lovlig stærkt for tiden?

Eller er det bare mig, der ikke har for ti øre fod på tingene.

Sikkert det sidste.

Og det er ikke, fordi der ikke er fokus på fødder i det lille hjem.

Kamelen skrammede jo sin pote, og Fruen tog hende med i klorhexidin-pote-bad i håb om at holde infektionen fra dørene.

Det så ud til at lykkes meget godt i flere dage. Men så blev det torsdag, og Fruen syntes pludselig, at skrammen virkede både mere fugtig og mere rød end dagen før. Og tanken om en weekend lige om hjørnet var selvfølgelig nok til at gøre mig så nervøs, at jeg blev nødt til at bruge en livline og ringe til en ven - dyrlægen.

Som så på Kamelen fredag og konstaterede, at den skramme så da meget pæn ud og nok skulle hele, hvis vi bare fortsatte potevaskeriet. Så rensede hun Kamelens ene øre og skældte mig ud for manglende tandbørstning.

Og så gik vi hjem igen. 600 kroner fattigere ...

Siden har Kamelen været med i bad hver eneste morgen og synes vist efterhånden, at det er ret hyggeligt. Derfor får hun også lov at fortsætte de kommende par dage, om ikke for andet så bare for at skylle vejsalten af.

Donnaen, som har haft bøvl med en fod i cirka to år, skal nu forsøgsvis begynde at danse igen. Kun lige så forsigtigt, i en halv time. Imens vi alle holder vejret og krydser fingre, tæer og fletninger for, at foden kan holde til det.

Hvis det går godt - og det SKAL det! - er det resultatet af et meget underligt forløb, hvor kun vedholdenhed og tilfældigheder har bragt hende så langt.

Hun har været til læge, til fysioterapeut, til læge igen, til speciallæge og til både røntgen og diverse scanninger. Ingen kunne hjælpe, og billederne af hendes fod viste ingenting.

Absolut ingenting.

Da lægerne egentlig havde opgivet Donnaen, beklagede Gemalen sig til en spinnetrænings-bekendt, som han tilfældigvis vidste arbejdede på ortopædkirurgisk afdeling på det lokale hospital. Han indvilgede i at se Donnaen en ekstra gang, men kunne heller ikke gøre noget.

Men han foreslog, at Donnaen skulle tilses af sygehusets fod-fys. 

Og det blev vendepunktet. 

For fod-fyssen kan noget, som kun de allerfærreste kan, nemlig manipulere med knoglerne i foden.

Og det gjorde han i en sådan grad, at jeg nær havde tabt tænderne af forskrækkelse over det enorme KNÆK!, som det sagde i Donnaens fod, da han fik rigtigt fat.

Flere knæk fulgte, og Donnaen er nu så godt som smertefri. Men det er altså først nu, at foden for alvor skal testes. 

Det bliver uhyggeligt spændende.

Billedet har jeg lånt et sted,
hvor der stod, at det måtte man godt
.

12 kommentarer:

Ellen sagde ...

Du kunne godt låne fra Pixabay uden problemer! Nå, men jeg har vist fået at vide, hvad jeg gjorde forkert ...
Vi krydser alt, der kan krydses, for, at dansen kan genoptages. Det lød ikke så rart med knækkene i foden, men hvis det virker ... minder mig om lydene det giver, når en kiropraktor får fat i én, men det hjælper jo som regel også :-)

Fruen i Midten sagde ...

Ellen: Jeg kopierede bare billedet ... Tak for kryds :-) Ja, det er vist som en kiropraktor, men fod-fyssen betegner sig selv som en grovsmed i forhold til en kiropraktor. Hvilket muligvis / muligvis ikke afspejles i knæklydens kraft? Voldsomt var det i hvert fald.

www.skøreliv.dk sagde ...

Vi krydser fingre! Han lyder ellers som noget af en mirakelmager, ham fys'en - fikser han hofter også?
Jeg selv har hverken hånd om eller fod på noget lige i øjeblikket, så hvad du end tænker af tanker om kaos, så kan du regne med mig ;-)

Mette sagde ...

wow hvor fedt. Håber rigtig meget hun kan danse igen og hun ikke får smerter mere:) Og fedt du fortæller om fod-fys'en for måske der blev brug for sådan en engang.

/ks sagde ...

Jamen i er da ved at få helt "fod på det" hos jer. Godt kamelen har gode poter - men knapt så fin mentos-ånde?! Og hurra for fodfys med knæk-finter. Jeg krydser også fletningerne for danse-succes! :)

Fruen i Midten sagde ...

Maude: Tak for krydsede fingre :-) Jeg tror ikke umiddelbart, at han gør i hofter, men jeg ved det ikke. Dejligt at kunne regne med dig, når det gælder kaos ;-)

Mette: Ja, vi håber rigtig meget, at Donnaen igen vil kunne danse, gå og løbe uden smerter. Det vil de næste par måneder nok vise. Man kan aldrig vide, om der bliver brug for en fod-fys. Og ham her er helt unik, så han er god at kende til :-)

KS: Fod på det og fod på det - tsk tsk - sådan føles det ikke helt pt. Men forhåbentlig kommer det. Nej, det er ikke ligefrem mentos-ånde, Kamelen har, så nu må jeg have gang i tandbørsten, hvis jeg skal undgå fremtidige tandrensninger hos dyrlægen. Ja tak, kryds endelig fletningerne :-)

Birgitte B sagde ...

Øj, sådan en fod-fys burde jeg nok også gå til... Dejligt at hun er smertefri, det er virkelig ikke sjovt med de fødder... Kh. Birgitte

Fruen i Midten sagde ...

Birgitte: Ja, det kan da sagtens være en god ide. Men om du kan finde 'sådan en fod-fys', ved jeg ikke, for de hænger ikke på træerne. Ja, det er bare dejligt :-)

Min Servicehund sagde ...

dejligt at poter og fødder har det bedre... så der vel lidt fod på det... trods alt
god fornøjelse med bisserne på kamelen, det kan hjælpe med en gulerod om dagen at gnave i, hvis kamelen vil - virkede på Jackie, Zorro ser på mig som om jeg er tosset.

Fruen i Midten sagde ...

Min Servicehund: Okay, lidt fod på det så :-) Kamelen elsker gulerødder og får gulerødder dagligt, men det er åbenbart ikke nok til at holde de bagerste kindtænder helt pæne.

Min Servicehund sagde ...

Ja så der jo bare Tandbørste og kødben tilbage.

Fruen i Midten sagde ...

Min Servicehund: Ja, jeg skal bare have indført en børsterutine, for hun finder sig jo skikkeligt i det :-)